TV2 Nord overholdt regler i sag om kommunal støtte fra Aalborg
AALBORG: TV 2 Nord overholdt reglerne for sponsorkreditering i sagen om produktionsstøtte fra Aalborg Kommune til en række programmer, fremgår det af en afgørelse fra Radio- og tv-nævnet. Aalborg Kommune havde ydet produktionsstøtte til TV 2 Nord til en række programmer om Nibe Festival, DGI Landsstævne samt fejringen af 75 året for befrielsen.
Støtten på 200.000 kr. til udsendelsen fra Nibe Festivalen kom to dage efter, at en ansøgning ankom på mail til borgmesterens afdeling, kunne Nordjyske oplyse i januar. Ved den lejlighed fremhævede professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, at det klart burde fremgå af kontrakten, hvad kommunen fik for støtten.
Ifølge MediaWatch undersøger Ankestyrelsen samtidig, om kommunens produktionsstøtte til de konkrete programmer har været inden for rammerne af kommunalfuldmagtsreglerne. Sagen forventes afsluttet om to måneder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.